Jeg fik desværre ikke fornyet min kontrakt i golfklubben og det er jeg selvfølgelig enormt skuffet over. Alle i golfklubben ville hellere end gerne have beholdt mig, men Hansa Urbana der ejer golfklubben, har besluttet, at der ikke bliver fastansat flere pga. krisen. Loven siger, at efter 9 måneder skal man fastansættes og da jeg har været der i 9 måneder og Hansa har den holdning de har og loven skal overholdes, så er jeg havnet i “ingenmandsland”.
Alle i golfklubben har været så flinke og prøver at finde smuthuller til mig, men jeg er oppe imod et ansættelsesstop, loven og krisen, så det er ikke let. Jeg har fået og får stadig så mange positive bemærkninger, at det er totalt overvældende. Min nærmeste chef valgte endda julefrokosten fra, fordi han var i for dårligt humør pga. af det der var sket (julefrokosten var samme dag, som jeg fik besked).
Nå, nu har den første skuffelse lagt sig og selvom jeg skal igang med jobsøgning, melde mig ledig m.m. så vil jeg også slappe af og nyde, at jeg kan have en god og lang juleferie med familien. I dag er det dag 3 som ledig og det er faktisk første gang i 9 måneder, at jeg har været sammen med Rie og Anders så lang tid i træk (bortset fra en god uge i sommer i Danmark). Når Rie arbejder periodevis i Danmark, mister vi meget tid sammen som familie og det har jeg/vi besluttet at gøre noget ved her i december – VI SKAL HYGGE OS ![]()
Jeg kan også få tid til at rode med min computer, gøre noget mere ved mit spansk, spille golf og forhåbentlig får jeg også tid til at cykle nogle ture. Hvis det ikke var fordi vi skulle bruge pengene, tror jeg ikke, at jeg ville have tid til at arbejde i de næste 2-3 måneder
Posted by: lowensteins | december 9, 2008
Ingenmandsland
Lagt i Kim
Hej fam. Løwenstien – jeg sender jer lige en hilsen fra det kolde Danmark, og ønsker jer et rigtig godt Nytår.
Håber i alle har det godt, og at i trives med jeres nye omgivelser ;o)
Nu fandt jeg ENDELIG Rie og familie ;o))- det er jo ikke så nemt når i sådan bare rykker udenlands, og faktisk har jeg savnet min studiekammerat RIGTIG meget, så nu slipper i ikke for madammen fra Nord ;o)
Kæmpe Knus til jer alle – og lige en ekstra Kæmpe hilsen til Rie fra Betina ;o)
By: Betina on januar 13, 2009
at 11:04 pm